Referat GF 2013

Referat fra generalforsamlingen den 14. juli 2013

 

Generalforsamlingen blev afholdt på restaurant Madame Corell.

 

Nuværende bestyrelse:

 

(PM) Pia Mikkelsen (nr. 18) Formand

 

(KC) Kim Cassander (nr. 53) Kasserer

 

(CJ) Charlotte Juulsgaard (nr. 43)

 

(ME) Mette Engelbrecht (nr. 50 A) 

 

(BD) Birte Dinesen (nr. 44)

 

(PC) Per Carlsen (nr. 93) Suppleant

 

(DK) Dot Kolls (nr. 35) Suppleant

 

Revisor (CO) Claus Olesen (nr. 22) og revisorsuppleant (TE) Thorkild Egemar (nr. 24)

 

Dirigent (JP) Jens Petersen (nr. 31)

 

Referent (BD) Birte Dinesen (nr. 44)

 

Der var mødt 42 personer til generalforsamlingen

 

 

1.  Valg af dirigent

Formanden (PM) bød velkommen og foreslog, at forsamlingen valgte Jens Petersen (nr. 31) som dirigent.

 

Jens Petersen blev valgt.

 

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen ikke var rettidigt indkaldt. Tidspunktet for afholdelsen af generalforsamlingen var dog kendt og havde været annonceret på Vej 14’ hjemmeside. Dirigenten beklagede på bestyrelsens vegne, at papirudgaven var omdelt i alle postkasser på vejen et par dage for sent. Spurgte om der var nogen indsigelser. Det var der ikke, så dirigenten konkluderede, at generalforsamlingen var beslutningsdygtig.

 

 

2.  Valg af referent

Birte Dinesen (nr. 44) blev valgt.

 

 

3.  Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev godkendt.

 

 

4.  Debat om Naturplejeplanen

Formanden (PM) orienterede om forløbet vedr. plejeplanen, og nævnte Naturgruppen, som er nedsat som en undergruppe, der refererer til bestyrelsen. Orienterede om Følgegruppen for Korevlerne hvor Jens Thomasen (nr. 50 A) af bestyrelsen er udpeget som deltager for Vej 14.

 

Formanden bød derefter velkommen til Mette Rasmussen (MR) som repræsentant fra Odsherred Kommune. Mette er uddannet biolog.

 

Herefter gennemgik MR Naturplejeplanen i hovedtræk. Kommunen er interesseret i, at der kommer en plan for området omkring Korevlerne, således at biodiversiteten sikres. Området er en del af Natura 2000 område nr. 154, som er underlagt et EU-direktiv, der forpligter kommunen til at sørge for, at området opretholder en såkaldt ”gunstig bevaringsstatus” eller forbedrer denne, dels at udpegningsgrundlaget ikke ødelægges, forsvinder eller forringes. Formålet med Galloway kvæg i vores område er at genskabe en variation i struktur og arter. Et for stort kvælstofnedfald/for mange høje græsser giver en ensartet natur. Ved udsætning af kvæg af den meget fredelige Galloway race fra september til der kommer vinterlignende forhold, og fra foråret til sæsonen starter, vurderes at være den bedste løsning.

 

Indhegningen vil være et elektrisk hegn med stolper af Rubiniatræ, som ikke vil syne af særlig meget.

 

Torben Hyllegaard (nr. 79)

Syntes det er et godt initiativ, men undrer sig over den snævre afgrænsning. Hvilke planer er der for området nord/syd for Vej 14  ?

 

MR : Det afhænger af de enkelte grundejerforeninger.

 

Niels Schreiner Andersen (nr. 48 A)

Mener ikke at have fået afklaret, hvem der har taget initiativ til Naturplejeplanen. Er initiativet kommunens? 

 

MR nævner lovgivningen, og i princippet kan kommunen godt kræve/pålægge, at der skal ske noget på området.

 

Formanden (PM) orienterer om den proces, jf. referater fra generalforsamlingerne både i 2011 og 2012, der har ført til kommunens udarbejdelse af Naturplejeplanen. På generalforsamlingen i 2012 fik bestyrelsen grønt lys til at gå videre med planerne for Vej 14. Det er en proces/samarbejde mellem grunderejerforeningen (inkl. Naturgruppen) og Følgegruppen for Korevlerne, hvor kommunen er hovedaktør, som har medført at denne ide er opstået.

 

Søren Schou (nr. 32)

Er vi det eneste sted, hvor man vil gøre noget ?

 

MR : Nej, hele Korevleprojektet er omfattet.

 

Hugo Steinmetz (nr. 38)

Bliver tagrørene slået inden dyrene lukkes ud ?

 

MR : Nej

 

Spiser Galloway kvæg tagrør ?

MR : Nogle gør andre gør ikke. Man vil naturligvis sørge for, der udsættes nogle dyr, der spiser tagrør.

Er tagrør følsomme overfor tråd ?

 

MR : Ja

 

De låger, der opsættes. Hvordan løses problemet så lågen kan stå åben af sig selv, når man skal igennem med en kajak mv. ? Vil du (MR) love, det ikke bliver et problem ?

 

MR : Vil se på problematikken.

 

Ang. Biodiversitet. Hvis kommunen beslutter sig for ikke at gøre noget, hvilke sanktionsmuligheder har EU så ?

 

MR : Det er svært at svare på.

 

Økonomien – hvem betaler ?

 

MR : Kommunen betaler.

 

Claus Olesen (nr. 22)

Roser i hovedtræk Naturplejeplanen. Hvis man ser på området omkring Syrenvej/Lærkevej, hvor meget vand kan køerne gå i ?

 

MR : De kan trave igennem meget vand uden at sidde fast.

 

Hvad er kommunens samlede plan ?

 

MR : Den overordnede ambition er at få afgræsset hele området i bugten. Dog afhænger meget af, hvilke grundejerforeninger, der er ”modne”, og så håber man på en vis synergi-effekt.

 

Kunne man forestille sig et kompromis, og holde stien fri af planen, så man har to folde – en nord for og en syd for stien ? 

 

MR : Kan ikke give et klart svar, men tror det ikke.

 

Hjørdis Thorborg (nr. 26)

Er meget positiv, men vil være ked af hvis tagrørene helt forsvinder

 

MR : Tagrørene skal ikke  væk. De skal begrænses noget, så andre planter også kan være der. Vådområdet skal holdes intakt.

 

Hvordan med vandhullet ved betonbroen ? Her er børn glade for at lege ?

 

MR : Kan stadig lade sig gøre. Hegnet skal stå i en afstand på 80 cm på begge sider af broen.

 

Vil planen også afhjælpe problemet med marehalm på stranden ?

 

MR : Draphavre vil kvæget kunne spise.

 

Søren Knudsen (nr. 65)

Jf. bilag 2 i Naturplejeplanen er det ikke låger men led, der skal være ved stien. Derfor er det ikke noget problem at komme igennem med ting.

 

Niels Schreiner Andersen ( nr. 48 A)

Naturplejeplanen for Vej 14 er baseret på et lille område. Er ikke interesseret i vådområder. 

 

Formanden (PM) henviser til Korevlernes nyhedsbrev.

 

Birte Dinesen (Nr. 44)

Hvis ikke vi hjælper naturen vokser Korevlerne til. Tidligere var der store flotte vådområder (med de dyr der nu hører til der) f.eks. omkring den offentlige bro for enden af Korevlevej.

 

Freddy Lund Petersen (Nr. 9)

Er meget positiv overfor Naturplejeplanen

 

Torben Hyllegaard (nr. 79)

Har en klar fornemmelse af, at rørskoven er taget til. Lukker det helt til indenfor de næste 10 – 15 år ?

 

MR : Ja, hvis ikke der bliver gjort noget.

 

Hugo Steinmetz (nr. 38)

Er ked af, at der skal være en synlig indhegning. I andre lande findes en løsning med usynlige hegn, hvor kvæget har nogle specielle halsbånd på, som giver stød, når de når den usynlige grænse.

 

MR : Vil gerne undersøge, men mener det bliver alt for dyrt. Kender heller ikke til dansk lovgivning på området.

 

Allan Chang (nr. 53)

Syntes det er godt at høre, at man ”vil” naturen. Stiller mere spørgsmål ved måden. Tilfører kvæget ikke CO2 til naturen ? Kunne man i stedet slå området med le ? Har hørt om, at andre har gjort det.

 

MR : Der er ingen problemer med CO2, så længe man ikke tilskudsfodrer. Brug af le skaber ikke samme dynamik. Det vil aldrig give så god strukturforskellighed.

 

Allan mener ikke at kunne se nogen forbedring af biodiversiteten ovre ved Ericavej. Dyrene spiser også nogle af de planter, man ønsker skal fremmes.

 

MR : Noget bliver spist, men planterne kan lettere brede sig. Mht. at slå med le, så ville det blive rasende dyrt.

 

Allan spørger om nogen ved, hvilke erfaringer man har fra Danmarks Naturfredningsforening ?

 

Charlotte Breum (nr. 43)

Kunne man bruge mobile hegn ?

 

MR : Ja, men det er en dyr løsning. Det koster omkring 50.000 kr., hver gang hegnet skal stilles op eller fjernes.

 

Pia Mikkelsen (nr. 18)

Kunne en del af hegningen stå ude i rørskoven, så man ikke kan se hegnet ?

 

MR : Ja, det kan det godt.

 

Elin Overgaard (nr. 81)

Holdes stien ovre ved Vej 13½ udenfor det indhegnede.

 

MR : Ja.

 

Jens Petersen (nr. 31)

Kan leddene fjernes, når kvæget ikke går i området ?

 

MR : Nej, men leddene kan stå åbne.

 

Christian Holst (nr. 14)

Kan vi komme ud af projektet igen ?

 

MR : Undersøger dette.

 

Hugo Steinmetz (nr. 38)

Ifølge lokalplanen må der ikke være hegn i området.

 

MR : Kommunen vil give dispensation.

 

Søren Schou (nr. 34)

Tidligere var der masser af fisk og frøer i vådområderne.

 

Niels Schreiner Andersen (nr. 48 A)

Hvis man går en tur I området er der masser af frøer.

 

MR : Det er ikke frøer generelt,  man vil bedre levevilkårene for. Man fokuserer specielt på den spidssnudede frø, fordi den er udrydningstruet.

 

Hvorfor lave naturen om ? Har talt med mange biologer, som har forskellige holdninger. Vil også være ked af, at rådyrene forsvinder på grund af indhegningen.

 

MR : Naturplejeplanen fokuserer på, at der skal være plads til alle arter. Få ting skal ikke bare dominere.

 

Per Carlsen (Nr. 93)

Mht. til rådyr og indhegning skal man ikke være bekymret. De hopper bare over hegnet.

 

Formanden takkede Mette Rasmussen for hendes deltagelse og villighed til at svare på de mange spørgsmål

 

 

Efter pausen var der en uformel afstemning ved håndsoprækning (1 stemme pr. grundejer)

 

For Naturplejeplanen stemte 22

 

Imod Naturplejeplanen stemte 2 + 3(afgivet ved fuldmagt i forbindelse med høringssvar til Odsherred Kommune)

 

Ved ikke stemte 3

 

Mette Engelbrecht (nr. 50 A)

Går ind for Gallowaykvæg  og indhegning som ved Ellinge  Strandvej. Mette opfordrer til, at man tager en tur forbi området for ved selvsyn at se på forholdene.

 

Går ikke ind for måden det er gjort på ved Ericavej.

 

Niels Schreiner Andersen (nr. 48 A)

Mener stadig ikke at have fået afklaring på, hvem der har bestemt, at dette projekt skulle i gang.

 

Pia Mikkelsen – formand (nr. 18)

Kommunen er pålagt nogle ting af EU. Denne Naturplejeplan for Vej 14 er et samarbejde mellem Odsherred Kommune og Grundejerforeningen på Vej 14. 

 

Allan Chang (nr. 53)

Er mest optaget af hvordan vi får denne herlighedsværdi sikret for fremtiden.

 

Når vi sender spørgsmål til kommunen, skal vi sikre os, at vi f.eks. kan stoppe projektet efter 3 år, hvis der opstår uforudsete ting.

 

 

Pia Mikkelsen – formand (nr. 18)

Har aftalt med MR, at vi melder tilbage til hende med spørgsmål  o.a.

 

Hugo Steinmetz (nr. 38)

Tilbagemeldingen bør sendes cc. til alle grundejere.

 

Flemming (nr. 51)

Man kunne nedsætte en følgegruppe som består af både modstandere og tilhængere af Naturplejeplanen for Vej 14.

 

Hjørdis Thorborg (nr. 26)

Det er vigtigt at få afklaret hvad vi kan/ikke kan.

 

Søren Schou (nr. 32)

Hvem ejer det område, naturplejeplanen omfatter ?

 

Per Carlsen (nr. 93)

Syd for cementbroen er området ejet af 18 grundejere.

 

Nord for cementbroen er området ejet af 2 grundejere

 

Konklusion :

Formanden (Pia) melder som grundejerforening samlet tilbage til Odsherred Kommune med spørgsmål og usikkerheder. Præciserer at projektet skal evalueres, og der skal være mulighed for at stoppe efter 2 - 3 år.

 

Der skal nedsættes en følgegruppe.

 

Kim Cassander (nr. 53)

Skal høringsfristen udsættes endnu engang ? Høringsfristen er 15. august.

 

Pia – formand

Nej, den enkelte svarer inden 15. august og grundejerforeningen afgiver et svar ved formanden.

 

Birte Dinesen (nr. 44)

Mener det er vigtigt at alle svarer. Ikke kun dem der er imod.

 

Ad. 5  Godkendelse af referatet fra 2012

Godkendt.

 

 

6.  Formandens beretning

 

A. Vejen er den bedste i mange år.

 

B. Stranden er i år fyldt med en del tang. Der er ryddet et par meter fri (uge 28). Mette Engelbrecht foreslår, at noget af tangen køres væk, efter det er kørt lidt op på stranden til tørring. Et læs koster 1500 – 1800 kr. incl. Moms. Formanden spørger i ”baglandet”, om nogen vil give et tilskud. Det har de før tilbudt. Gert Norup (nr. 4) spørger om f.eks. Vej 13 er interesseret i at deltage.  Formanden svarer, at det er de ikke.

 

C. Kloakeringen er udsat på ubestemt tid pga. retssag. Kommunen skal holdes fast på, at vi skal holdes orienteret. Hugo Steinmetz (nr. 38) spørger hvilken retsag ? Formanden svarer, at Odsherred Kommune skal betale et urimeligt stort beløb for afvanding.

 

D. Hjemmesiden kan på det kraftigste anbefales. Hold jer a jour på www.vej14.dk

 

E. Diverse

 

112-opkald. Alarmcentralen har tilsyneladende svært ved at finde Vej 14. Der findes en app, som man kan installere. Den hedder 112 app. Orientering lægges på hjemmesiden.

 

Hjertestarter. Dot har kontaktet Dagli’ Brugsen ang. installation af en hjertestarter der. De vil tage problematikken op.

 

Skiltning i området. Charlotte vil prøve at finde ud af hvem, der giver tilladelser mm.

 

Hunde. HUSK i snor + hundepose til efterladenskaber. Løsgående hunde er en ikke uvæsentlig trussel for fugle og andre dyr i området, samt mennesker der er bange/ikke bryder sig om hunde. Hunde skal holdes i snor hele året jf. Naturbeskyttelsesloven. Langs stranden skal hunde dog kun  holdes i snor i perioden 1. april til 1. oktober.

 

Lokalpoliti. Anbefaler nabohjælp for at imødegå indbrud. Brevet lægges på hjemmesiden.

 

Beskæring af træer og buske langs vejen incl. stikveje. Alle har fået brev fra kommunen. Husk at gøre noget ved det.

 

Grenbunker. Udgør en brandfare. OK med lidt, men ikke bunker, der ligger i årevis. Ifølge lokalplanen er det også forbudt.

 

Bemærkninger til lokalpolitiets brev ang. de mange indbrud i området.

 

Søren Schou (nr.32) foreslår, at man skriver på hjemmesiden, hvis man har haft indbrud.

 

Hjørdis (nr. 26) spørger, om man kan gøre noget præventivt ?

 

Pia – formand opfordrer, at man holder øje med hinandens huse.  

 

Mette Engelbrecht (nr. 50 A) opfordrer til, at man fotograferer mistænkelige biler i området.

 

Pia – formand spørger om hvor mange, der haft regulært indbrud i deres huse ?

 

I år har det tilsyneladende mest været indbrud i skure og udhuse. Nr. 9 har tidligere været meget plaget af indbrud. De har nu sikret sig på mange måder.

 

Huller på stikvej. Claus i nr. 22. Deres stikvej trænger til reparation. Per Carlsen (Nr. 93) taler med Schack Gaarde. Der er også andre stikveje, der trænger.

 

Naturvandringen. Kim Cassander (nr. 53). Naturvandringen i april med Jørgen Stoltz havde stor tilslutning.

 

Udkørslen fra Vej 14 og Vej 13½. Elin Overgaard (nr. 81) efterspørger beskæring, så udsynet forbedres. Pia – formand kontakter grundejerne.

 

Høj vandstand. Lars Johansen (nr. 15) har problemer med høj vandstand i toilettet. Har andre samme problem ?

 

Bredsideejere er selv ansvarlige for oprensning af åen. Man kan anmelde til kommunen, hvis man generes, og der ikke efter henvendelse bliver gjort noget.

 

Freddy (nr. 9). Det gælder også drænledninger.

 

Charlotte (nr. 43). Kan mærke, at det har hjulpet med fældning af piletræ forrige år.

 

 

7.  Naturgruppens arbejde

Jens Thomasen (nr. 50 A) refererede på gruppens vegne.

 

A. Tang. Værre end sidste år..

 

B. Naturpleje vi selv står for. Fældning af pil og birk i rørskoven. Per, Elene og Casper har tyndet ud.

 

C. Strandrydning. 30 personer deltog. Der blev til 75 sække, der blev kørt på containerpladsen af Jens og Per.

 

D. Sct. Hans bål. 35 personer deltog.

 

Mette Engelbrecht fortsætter med at holde øje med tangsituationen, og sørger for nødvendig rydning.

 

Per og Jens sørger for at holde betonbroen farbar. Rydder med buskrydder i begge sider.

 

Der trænger til at blive renset ved den lille sti og ryddet noget krat ved den lille sti vej Vej 13½.

 

Den store klynge træer ved Vej 13/13½ står stadig. Grundejer har ikke reageret på brev, der blev sendt forrige år.

 

Jens deltager i Følgegruppen for Korevlerne. Det er 3. sæson med kvæg ved Ellinge Strandvej. Der er kommet 8 kalve i år. Hærværket er stoppet, og der er kommet forbedringer i hegningen.

 

Link til nyhedsbrev findes på hjemmesiden.

 

 

8.  Regnskab

Kasserer Kim Cassander (nr. 53) aflagde regnskab. Orienterede om et glimrende regnskab (sendt ud med dagsordenen). Der har været ekstra udgifter til vejen, fordi nogle stikveje også skulle ordnes. Jørgen Stoltz skulle have 3000 kr. for naturvandringen.

 

Der har desværre været ekstraordinært mange restancer i år. HUSK at betale. (500 kr. + vejfond 100 kr.) Der skal betales ekstra 100 kr. i rykkergebyr.

 

Kontonummer og tidsfrist for næste indbetaling sendes ud sammen med referatet.

 

Revisor Claus (nr. 22) foreslår, at vejfondens indtægter og udgifter føres særskilt fremover. Er ligeledes bekymret over de mange restancer.

 

Tonny Mogensen (nr. 48 B) foreslår, at når der bygges nyt som medfører megen tung trafik, skal grundejeren betale et nærmere fastsat beløb til vejfonden.

 

I princippet et udmærket forslag, men flere grundejere kommenterede, at det ikke ville blive helt nemt at finde en retfærdig fordelingsnøgle og håndhæve en sådan regel.

 

Regnskabet blev godkendt.

 

 

9.  Indkomne forslag.

Ingen forslag.

 

 

10 + 11 Valg til bestyrelsen  

 

Kim Cassander ønsker ikke at genopstille. Formand Pia takkede Kim for hans indsats i bestyrelsen gennem 15 år.

 

Resten af bestyrelsen og suppleanter genopstillede og blev valgt.

 

Til den ledige bestyrelsespost blev Niels Schreiner Andersen foreslået og valgt.

 

 

12.  Valg af revisor

Claus Olesen (nr. 22) blev genvalgt.

 

 

13. Valg af revisorsuppleant

 

Thorkild Egemar (nr. 24) ønskede ikke genvalg. Torben Hyllegaard (nr. 79) blev valgt

 

 

14. Evt.

Intet

 

 

 

Efterfølgende holdt bestyrelsen møde torsdag den 18.07.13 for at konstituere sig.

 

Pia Mikkelsen (nr. 18) fortsætter som formand

 

Niels Schreiner Andersen overtager kassererposten.